olie
Priser, strategi og reserver
gas
naturgas, NLG, skifergas
kul
brun-, sten- og -minedrift
sikkerhed
økonomisk og militær
kernekraft
om a-kraft
vedvarende energi
om alternativerne
 

Fuld fakkel

 
 


01.10.12
Sidste år blev 150 milliarder kubikmeter naturgas brændt af som spildprodukt på klodens oliefelter. Det svarer til to procent af verdens samlede CO2-udledning, en tredjedel af EU's årlige gasforbrug og kunne – hvis denne gas fandt vej til verdensmarkedet – indbringe 40 mia dollars på verdensmarkedet. 

Naturgas er et naturligt biprodukt af olieudvinding. Hver gang der kommer 1000 liter olie op af borehullet, følger der helt op til 800 m3 naturgas med. Traditionelt har man brændt denne gas af i såkaldte flares. Var det ikke for denne kontrollerede afbrænding, var det umuligt at arbejde i nærheden af oliebrønde. Der ville være en konstant risiko for forgiftning og eksplosion og endelig ville det være skidt for klimaet, eftersom naturgas mestendels består af metan, en drivhusgas 21 gange stærkere end CO2.

Smadrer miljøet
Afbrænding af urenset naturgas in situ er dog også problematisk. Ved forbrænding dannes der ud over CO2 tungmetaller, sod og en række svovl- og nitrogenoksider. Det giver syreregn og har store konsekvenser for nærmiljøet. Mest absurd er situationen i det tætbeboede Nigerdelta. Her brænder flammerne små ørkener i det frodige mangrovelandskab og gør det sværere for lokalbefolkningen at finde ... brænde. Partiklerne fra afbrændingen ødelægger fiskeri og landbrug, levealderen er under landsgennemsnittet og mange børn fødes med misdannelser. Flere dyrearter er udryddet eller hastigt på vej mod udryddelse. 

Fra slemt til værre
Det skorter ellers ikke på alternativer til flaring. Dels kan gassen pumpes tilbage i boringen og øge trykket i brønden, så mere olie kan udvindes. Dels kan gassen bringes ud på verdensmarkedet – enten i rørledninger eller som flydende naturgas, LNG. Sidst men ikke mindst kan gassen bruges lokalt i generatorer mv. Imidlertid stiger omfanget af flaring igen efter at have været stagnerende en række år. Det vurderer agenturet GGFR (Global Gas Flaring Reduction) under Verdensbanken. Skønnet er delvist baseret på satellitobservationer, da flere lande er kendt for at underrapportere omfanget af flaring. 

Ekstrem udvinding
At der igen flares mere skyldes dels, at den lettilgængelige olies dage er talte. Der udvindes i dag olie langt fra land på havdybder på over tre kilometer, hvilket besværliggør en udnyttelse af gassen. En anden del af forklaringen er slap effektuering af lovgivning. 

Nigeria årligt glip af 2,5 mia dollars i tabte indtægter pga. flaringDe fleste lande har nemlig lovgivning på området. I Nigeria, hvor der hvert år brændes 14,6 mia kubikmeter gas af, har flaring officielt været forbudt siden 1984, men en række undtagelsesbestemmelser gør det muligt for multinationale selskaber fortsat at brænde gassen af, frem for at skulle bekoste anlæg til udnyttelse af gassen i områder, der typisk ikke har elektricitet. 
Den amerikanske oliegigant Chevron påstår, at der flares stadigt mindre over dens felter, men dette kan ikke bekræftes af uafhængige kilder. Koncernen ynder at understrege, at den årligt yder 50 mio dollars i udviklingshjælp til landet. Det er imidlertid et meget lille plaster på såret - ifølge rådgivningsfirmaet Aina Blankson Nigeria går Nigeria årligt glip af 2,5 mia dollars i tabte indtægter pga. flaring.
 
 
Spild. Der brændes hvert år gas for 40 mia dollars af på oliefelter, her er det Nigeria.


Trist russisk føring
Der har været fokus på flaring i Rusland siden 2007. I 2009 vedtog det russiske parlament, Dumaen, at olieselskaber på russisk jord i 2012 skulle udnytte mindst 95 procent af gassen. 
- De brændende fakler over oliefelterne er blevet et af symbolerne for den tankeløse og forældede holdning til egne naturressourcer, sagde Vladimir Putin under et kongres i sommeren 2011, og lovede at gassen ikke blot skulle brændes af i generatorer, men bruges til produktion af fx avancerede smøremidler til gasmotorer. *

Tab i milliardstørrelsen
Loven har indtil videre været en fiasko. Officielle kilder skønner, at et sted mellem 14 og 20 mia m3 gas årligt flares, det reelle tal menes at være tre gange højere. Dermed går en tredjedel af de 150 mia m3 gas, der hvert år går flares på verdensplan, op i røg over russiske oliefelter. Flaringen er ulige fordelt over de russiske olieselskaber. Surgutneftegaz, Tatneft og Lukojl afbrænder hhv. 4,1, 6 og 6%, mens Rosneft og Gazprom Neft afbrænder hhv. 46 og 44 fyrre procent af. GGFR vurderer, at højst 76 procent af den russiske gas udnyttes.  
Heller ikke vestlige olieselskaber kan tilsyneladende komme under de magiske 95 procent. Ifølge vicedirektøren for Styrelsen for naturressourcer og økologi i Nenets-regionen lever ingen selskaber op til lovgivningens krav. Heller ikke Total, som driver Kharjaginskoe-feltet i regionen. Foreløbigt skønnes flaring fra dette felt at have påført rensdyravlernes græsgange skade for 4,5 mia rubler eller knap en milliard kroner. Og Kharjaginskoe-feltet er kun under opstart. 

Den norske duks
Kun et land i verden har tilsyneladende fået flaring under kontrol: Norge. Olieselskaber, der opererer på norske oliefelter, må kun ”flare” i nødstilfælde og skal dagligt rapportere mængden af afbrændt gas. Bøden per kubikmeter afbrændt gas har siden 1991 ligget på en norsk krone. Kun 0,3 procent af gassen flares – resten pumpes ud i gasnettet, eller presset tilbage i borehullet. 

Bøder løser imidlertid ikke alt. Den russiske lovgivning opererer også med bøder, men de er for små, og ændrer ikke ved det egentlige problem, nemlig Gazproms position på det russiske marked. Den amerikanske energirådgiver Donald Hertzmark fra rådgivningsvirksomheden Petroleum Equities udtaler til det tyske magasin Natur, at det simpelthen ikke betale sig for de russiske olieselskaber at udnytte gassen, fordi Gazprom betaler for lidt for gassen og kun tillader sine konkurrenter at sende gas ind i sit net i korte tidsrum. Dermed torpederer det statsejede selskab den russiske stats bestræbelser på at komme flaring til livs.

Kilder:

Ekspert.ru
Aina Blankson Nigeria 
Vedomosti 
Neftegaz.ru
Mangazeja 
Spiegel
 
Tilføj kommentar