olie
Priser, strategi og reserver
gas
naturgas, NLG, skifergas
kul
brun-, sten- og -minedrift
sikkerhed
økonomisk og militær
kernekraft
om a-kraft
vedvarende energi
om alternativerne
 

Connies kalkyle

 
 
Er vækst det eneste saliggørende? Eller må Vesten besinde sig på en vækstfri fremtid?


- [D)et må være tilladt at tale om de basale kendsgerninger: At vi får brug for 50 pct. flere fødevarer i 2030, 45 pct. mere energi, 30 pct. mere vand – hvor skal det komme fra? 

- [M]åske [er det] ikke så skidt, hvis der kunne komme et paradigmeskift hos os i den materielt velstillede del af verden. Når nu ressourcerne er knappe, og når nu der er behov for vækst hos andre, kan vi så fortsætte med stadig større økonomiske vækstrater som det eneste ideal for os selv? 

10.10.12  Det lyder ikke just som Konservatives erhvervspolitik. Det lyder faktisk ikke som noget, som nogen folkevalgt politiker i det kriseramte Europa ville sige. Men nu er tidligere konservativ miljø-, klima- og energiminister Connie Hedegaard jo heller ikke folkevalgt. Hun er udpeget af den tidligere regering som Danmarks repræsentant i kommissionen. Klimakommissæren kan tillade sig at fremsætte tanker, som hendes danske partifæller næppe nævner udenfor folketingsgruppen.  

Opgør med vækstparadigmet 
I et interview til Information mandag rammer Hedegaard en pæl igennem håbet om snarlig tilbagevenden til ”de gode gamle dage” i verdensøkonomien:
”[D]et ikke kan nytte noget, at vi diskuterer den økonomiske krise, som om det kun er et spørgsmål om tid, inden vi er ude af tunnelen og kommer tilbage til det, vi havde før krisen. Det er ikke sandsynligt, at vi kommer tilbage til det samme.” 
Og det bliver værre. Klimakommissæren anfægter intet mindre end hjørnestenen i vores liberalistiske økonomiske verdensorden: Vi får brug for 50 pct. flere fødevarer i 2030, 45 pct. mere energi, 30 pct. mere vand – hvor skal det komme fra?    ”[H]elt intuitivt kan man spørge, om det egentlig er så mærkeligt, hvis vi når et punkt i samfundets økonomiske udvikling, hvor mennesker ikke har behov for stadig mere materiel vækst. Tror vi virkelig, vi kan blive ved at mangedoble vore behov de næste 50-100 år, som vi har gjort det de seneste 50-100? (…) Når nu ressourcerne er knappe, og når nu der er behov for vækst hos andre, kan vi så fortsætte med stadig større økonomiske vækstrater som det eneste ideal for os selv? 

Kapløb mod tiden 
Ifølge Connie Hedegaard bør Europas regeringer i stigende grad sænke skatten på arbejde og i stedet beskatte forbrug for at afbøde klima- og ressourcekrisen. Hendes argumenter er dels moralsk, dels pragmatisk: 
"Teknologi kan bestemt hjælpe os rigtig meget, men tror vi virkelig, vi kan blive ved med at lave de teknologispring, der skal til? Med befolkningsvæksten og vækstbehovet i dele af verden står vi med en udfordring af en helt særlig kaliber. Vi glemmer sommetider, at der – bl.a. for klimaudfordringens vedkommende – er en tidsfaktor, som mildest talt ikke er ligegyldig, udtaler klimakommissæren til Information.

Kvotetesten

Connie Hedegaards tanker er ikke just nye. I Danmark har de været fremme siden 70'erne. Nyt er det imidlertid, at disse tanker ifølge Hedegaard selv også deles af hendes kolleger i kommissionen.
Tiden må vise, hvor dybt forankrede Hedegaards tanker er, og hvor meget held kommissionen i givet fald vil få med at sprede sin ikke-vækstagenda i EUs medlemsstater. Første test bliver et forslag, som skal gøre EU's klimakvoter dyrere. Den økonomiske recession truer med at gøre kvoterne værdiløse og fjerne ethvert incitament til energieffektiviseringer. Forslaget har hidtil vakt protester blandt industriens lobbyister. Heller ikke i DI eller i Finansministeriet er man begejstret for ideen.

Kilder:
Vi kommer aldrig tilbage til tiden før krisen
 
Tilføj kommentar