olie
Priser, strategi og reserver
gas
naturgas, NLG, skifergas
kul
brun-, sten- og -minedrift
sikkerhed
økonomisk og militær
kernekraft
om a-kraft
vedvarende energi
om alternativerne
 

Arktis sejlet agterud

 
 
Prestigeprojektet Prirazlomnaja har været 18 år undervejs, kostet 17 mia kroner og er med de nuværende oliepriser urentabel. En skæbne, der kan overgå andre arktiske boreplatforme i fremtiden. Foto: Gazprom.


28.12.13 Det var ikke en hvilken som helst boreplatform, Anne Mie Roer Jensen og de 29 andre Greenpeace-aktivister havde valgt til deres aktion den 19. september i år. Prirazlomnaja-platformen er den første af sin art: en boreplatform bygget specifikt til olieudvinding i isfyldt farvand. Den er tænkt som den første af en armada af arktiske installationer i polarhavet, der skal sikre Ruslands velstand i mange år fremover. Greenpeace har tidligere foretaget en aktion ved boreplatformen, som organisationen mener udgør en trussel mod det skrøbelige arktiske miljø.

Dårlig timing
Det var imidlertid ikke det bedste tidspunkt, Greenpeace havde valgt at gennemføre endnu en aktion. Dels har de russiske myndigheder igennem 2013 drevet klapjagt på udenlandsk finansierede NGO'er, dels har Rusland ligesom Canada udvidet sin militære tilstedeværelse i Arktis. Det russiske luftvåben har i løbet af året genåbnet gamle luftbaser på Novaja Zemlja og Kotelnyj-øen nord for Sakha (Jakutien). Baserne skal sikre den russiske overhøjhed i området i takt med at råstofudvindingen udbygges og klimaforandringerne holder den såkaldte Nordøstpassage* åben for skibsfart en stadigt større del af året. Kreml mener det alvorligt.

Grænserne rykkes
Råstofudvinding i Arktis er for så vidt ikke noget nyt fænomen i Rusland. Omkring 80% af al russisk gas og mere end 90 procent af al nikkel og kobalt udvundes nord for polarcirklen. Russisk Arktis står for et sted mellem 12 og 15% af det russiske BNP og omkring en fjerdedel af landets eksport. Hidtil er udvindingen af olie og gas blot foregået på land. Prirazlomnaja ligger derimod 60 km fra kysten 1000 km nordøst for Murmansk i Petjorahavet, der er dækket af is seks måneder af året.
Prirazlomnaja er groft sagt en mellemting mellem en olieplatform og en isbryder. Dens kvadratiske skrog – den såkaldte caisson – hviler på havbunden 14 meter under havoverfladen. Her måler Priazlomnaja 126x126 meter, mens målene lidt over vandlinien kun er 102x102. De skrånende sider skal beskytte platformens 14 olietanke mod den pakis, som dækker Petjorahavet fra oktober til juni.

Prestigeprojekt
Prirazlomnaja har været længe undervejs – nærmere bestemt 18 år. Byggeriet begyndte i 1995, men blev året efter stillet i bero pga. manglende finansiering. I 2002 blev projektet genoptaget. For at fremskynde byggeriet vedtog man at købe beboelses- og boremodulerne brugt. Samme år købte man den udrangerede britiske boreplatform Hutton og fire år senere blev moduler fra Hutton monteret på caissonen, der var blevet svejset færdigt på værftet på værftet Sevmasj udenfor Arkhangelsk. I 2011 blev platformen på lidt over 30 dage bugseret til Petjorahavet, hvor det ligger i dag.
Selve Prirazlomnaja-platformen menes at have kostet 10-11 mia kroner. Alt i alt menes projektet - inklusive de særlige issikre tankskibe, der skal fragte olie til og fra platformen - at have kostet mindst 17 mia kroner.

Forsinket
Produktionen på platformen skulle være påbegyndt i 2012, men er blevet udsat tre gange. Først var det de russiske myndigheder, der ikke var tilfredse med sikkerheden på platformen, siden har Gazprom stillet afgiftsnedsættelser som forudsætning for, at man ville påbegynde produktion.
Udviklingen truer økonomien på alle ”ekstreme” felterIfølge Greenpeace er platforme som Prirazlomnaja ikke blot en trussel mod miljøet i Arktis - de er også dybt urentable. Fremstillingsprisen per tønde olie på Prirazlomnaja menes at være omkring 30 dollars og kan kun hænge sammen ved en oliepris på over 100 dollars. Den russiske råoliestandard Urals koster i dag 110, men lå så sent som januar 2009 under 30.

Skifer presser prisen
Ikke meget tyder på, at oliepriserne vil stige lige foreløbigt. Den voldsomme vækst i produktionen af skifergas i USA presser verdensmarkedspriserne på flydendegjort naturgas, LNG, og har allerede tvunget Gazprom til at genforhandle sine kontrakter med flere energiselskaber Europa. Den billige skifergas gør den amerikanske industri stadigt mere konkurrencedygtigt. Det gælder også raffinaderiindustrien. Der investeres i øjeblikket heftigt i tankskibe, som om føje år vil kunne fragte billige nordamerikanske olieprodukter til Europa. Samtidigt ser flere nationale og internationale planer for at nedbringe CO2-udledningerne ud til at blive ført ud i livet. Pensions- og investeringselskaber vil fremover blive mere forbeholdne overfor investeringer i nye felter og ny produktionskapacitet: hvis efterspørgslen efter olie og gas falder, forsvinder rentabiliteten i disse projekter måske også.

Pressede finanser
Udviklingen truer økonomien på alle ”ekstreme” felter, dvs. både felter højt mod nord og felter på store havddybder. Rusland er dårligt rustet til tider med lave råvarepriser. De lette penge fra olie- og gasimporten op gennem nullerne har næret korruptionen i Rusland og stækket nødvendige økonomiske og juridiske reforminitiativer. Efter næsten to-cifrede vækstrater i nullerne nærmer væksten i den russiske økonomi sig hastigt nul. Der investeres i heftigt i tankskibe, som om føje år vil kunne fragte billige nordamerikanske olieprodukter til Europa. Ruslands erhvervsliv er begyndt at føle konsekvenserne af WTO-medlemsskabet, og i finansloven for 2014 har man for første gang siden halvfemserne skåret på sårbare områder som uddannelse og pension. Den hemmelighedsstemplede del af det russiske statsbudget skal efter planen stige til omkring en fjerdedel i 2016 – sandsynligvis vil de mange penge gå til sikkerhedspolitiske formål, efterretningstjenesterne og militæret.

Reformer og selverkendelse
Ifølge Ruslands-kenderen Thane Gustafsson er det dog ikke kulbrinterne som sådan, der hæmmer reformer, men mentalt arvegods fra Sovjettiden. Trods voldsom antivestlig retorik, ser Rusland sig stadig som en stormagt og spejler sig i høj grad i Vesten. Innovationscentret Skolkovo udenfor Moskva minder umiskendeligt om San Jose, men måske Moskva skulle se til Aberdeen eller Stavanger eller til hovedstæderne i de øvrige BRIK-lande efter brugbare eksempler på økonomiske og juridiske reformer, der kan trække Rusland ud af dets dybe afhængighed af kulbrinter, mens priserne fortsat er forholdsvist høje.

* Passagen nord om Rusland fra Europa til Asien. Via Nordøstpassagen er der 14.000 km fra Sankt Petersborg til Vladivostok. Sejler man via Suez-kanalen, er der 23.000 km.


Se også:

Kærkomne statister
Arktisk ultimatum
Energieventyret skal kickstartes
E.ON slår hånden af Gazprom
Truslen der blev væk
Subsidiernes svøbe II
Statoil leaves Shtokman

Kilder:
Энергетическая революция в США породила бум на рынке танкерных перевозок нефтепродуктов
Россия готовит военные базы для защиты Арктики
К чему может привести активность в Арктике
 
Tilføj kommentar