Der er tale om et udkast til "Statsligt program for udnyttelse af den russiske kontinentalsokkel frem til 2030" udarbejdet af fire centrale ministerier. Ifølge programmet skal offshorefelter i 2030 levere 40-80 mio ton olie og 190-210 mia kubikmeter gas om året, for at sikre den russiske nationaløkonomis energisikkerhed. Det svarer til henholdsvis 8-16% og 32-35% af den nuværende produktion. Skal det mål nås, bliver Rusland imidlertid nødt til ændre lovgivningen og investere massivt i efterforskning og olie- og gasproduktion på den russiske kontinentalsokkel.
Bureaukratisk omkalfatring
Særligt den nordøstlige del af den
russiske kontinentalsokkel er dårligt undersøgt, og de nuværende
regler gør det umuligt for firmaet selv at påbegynde geologiske
undersøgelser. Selve licenseringsprocessen bliver af Ministeriet for
Naturressourcer og Miljø beskrevet som værende "sejtflydende".
Af de 65 licenser på udvinding af kulbrinte-råstoffer, der er
udstedt til 26 forskellige koncerner, er kun ni licenstagere ved at
etablere produktion, ni forbereder etablering , mens de resterende 33
fortsat gennemfører geologiske undersøgelser på deres felter.
Ministeriet anbefaler at åbne for flere aktører og mere privat kapital under udstedelse af licenser. Nærmere bestemt skal flere selskaber kunne søge licenser - også selskaber, der ikke udfører råstofudvinding, men fx. kun geologiske og seismiske undersøgelser. Og jo dårligere udforsket felter er, desto større må andelen af privat kapital være i et projekt. Det er dog kun russiske firmaer, der kan se frem til en afbureaukratisering. Udenlandske koncerner vil fortsat blive forfordelt i russisk energilovgivning og kan kun søge om udvindingsrettigheder i samarbejde med russiske partnere.
Interti eller innovation
”Det statsligt program for udnyttelse
af den russiske kontinentalsokkel frem til 2030" bliver
formentligt fremlagt midt i november. Det rummer to
finansieringsmodeller, en såkaldt inertimodel, der forudset en
tilpasning af de nuværende regler – og en innovationsmodel, der
indfører særskatteregler for kontinentalsoklen. Modellerne
anbefaler den russiske regering at investere hhv 390 og 230 mia
kroner i regionale geologiske undersøgelser og infrastruktur og at finde hhv. 670 mia og en billion kroner hos private
investorer.
I den nuværende politiske situation er det formodentligt innovationsmodelen, der står stærkest. Den er præcist, hvad de russiske energiselskaber har sukket efter længe. Senest har Rosneft og den amerikanske energigigant Exxon Mobile anmodet partnerne om kraftige skatte- og afgiftssænkninger for at tilgodese deres projekter i Karahavet (syd for Novaja Zemlja).
For lidt, forkert, for nordligt
Spørgsmålet er imidlertid om det er
nok. Ifølge Valerij Nesterov fra analysebureauet Troika Dialog
lægger programmet fortsat for mange hindringer i vejen for private
og udenlandske aktører – netop de aktører, der har stået for
alle russiske off-shoreprojekter de sidste tyve år. De statslige
olie- og gasselskaber råder simpelthen ikke over teknologien til at
føre de ambitiøse planer ud i livet, mener Nesterov, der synes at
man i stedet for ishavet i stedet skulle satse mere på at udbygge felter på
Jamal-halvøen og i det østlige Sibirien. Størstedelen af Ruslands olie- og gasudvinding finder i dag sted i det vestlige Sibirien, men Rusland har med anlæggelsen af olierørledningen Østsibirien-Stillehavet forpligtet sig til at levere store mængder olie til Kina.
Se også:
Fast russisk rutefart
Rusland bygger verdens
længste rørledning