olie
Priser, strategi og reserver
gas
naturgas, NLG, skifergas
kul
brun-, sten- og -minedrift
sikkerhed
økonomisk og militær
kernekraft
om a-kraft
vedvarende energi
om alternativerne
 

Energieventyret skal kickstartes

 
 
Det vil kræve massive investeringer at føre Ruslands energiambitioner ud i livet. Foto. neftegaz.ru


28.10.11
Med stadigt større og stadigt flere godstransporter nord om Rusland og med territorialkrav på næsten halvdelen af Arktis, har Rusland satset stort på et offshore energieventyr fra Barentshavet i Nordvest til Det japanske Hav i sydøst. Det går imidlertid trægt med at udbygge råstofefterforskningen og -udvindingen off-shore. Så trægt, at den russiske stat bliver nødt til at investere et sted mellem 230 og 280 mia kroner i forskning og infrastruktur. Det fremgår af regeringsdokumenter, som den russiske avis Kommersant er kommet i besiddelse af.

Der er tale om et udkast til "Statsligt program for udnyttelse af den russiske kontinentalsokkel frem til 2030" udarbejdet af fire centrale ministerier. Ifølge programmet skal offshorefelter i 2030 levere 40-80 mio ton olie og 190-210 mia kubikmeter gas om året, for at sikre den russiske nationaløkonomis energisikkerhed. Det svarer til henholdsvis 8-16% og 32-35% af den nuværende produktion. Skal det mål nås, bliver Rusland imidlertid nødt til ændre lovgivningen og investere massivt i efterforskning og olie- og gasproduktion på den russiske kontinentalsokkel. 

Bureaukratisk omkalfatring
Særligt den nordøstlige del af den russiske kontinentalsokkel er dårligt undersøgt, og de nuværende regler gør det umuligt for firmaet selv at påbegynde geologiske undersøgelser. Selve licenseringsprocessen bliver af Ministeriet for Naturressourcer og Miljø beskrevet som værende "sejtflydende". Af de 65 licenser på udvinding af kulbrinte-råstoffer, der er udstedt til 26 forskellige koncerner, er kun ni licenstagere ved at etablere produktion, ni forbereder etablering , mens de resterende 33 fortsat gennemfører geologiske undersøgelser på deres felter.

Ministeriet anbefaler at åbne for flere aktører og mere privat kapital under udstedelse af licenser. Nærmere bestemt skal flere selskaber kunne søge licenser - også selskaber, der ikke udfører råstofudvinding, men fx. kun geologiske og seismiske undersøgelser. Og jo dårligere udforsket felter er, desto større må andelen af privat kapital være i et projekt. Det er dog kun russiske firmaer, der kan se frem til en afbureaukratisering. Udenlandske koncerner vil fortsat blive forfordelt i russisk energilovgivning og kan kun søge om udvindingsrettigheder i samarbejde med russiske partnere.

Interti eller innovation
”Det statsligt program for udnyttelse af den russiske kontinentalsokkel frem til 2030" bliver formentligt fremlagt midt i november. Det rummer to finansieringsmodeller, en såkaldt inertimodel, der forudset en tilpasning af de nuværende regler – og en innovationsmodel, der indfører særskatteregler for kontinentalsoklen. Modellerne anbefaler den russiske regering at investere hhv 390 og 230 mia kroner i regionale geologiske undersøgelser og infrastruktur og at finde hhv. 670 mia og en billion kroner hos private investorer.

I den nuværende politiske situation er det formodentligt innovationsmodelen, der står stærkest. Den er præcist, hvad de russiske energiselskaber har sukket efter længe. Senest har Rosneft og den amerikanske energigigant Exxon Mobile anmodet partnerne om kraftige skatte- og afgiftssænkninger for at tilgodese deres projekter i Karahavet (syd for Novaja Zemlja).

 
For lidt, forkert, for nordligt

Spørgsmålet er imidlertid om det er nok. Ifølge Valerij Nesterov fra analysebureauet Troika Dialog lægger programmet fortsat for mange hindringer i vejen for private og udenlandske aktører – netop de aktører, der har stået for alle russiske off-shoreprojekter de sidste tyve år. De statslige olie- og gasselskaber råder simpelthen ikke over teknologien til at føre de ambitiøse planer ud i livet, mener Nesterov, der synes at man i stedet for ishavet i stedet skulle satse mere på at udbygge felter på Jamal-halvøen og i det østlige Sibirien. Størstedelen af Ruslands olie- og gasudvinding finder i dag sted i det vestlige Sibirien, men Rusland har med anlæggelsen af olierørledningen Østsibirien-Stillehavet forpligtet sig til at levere store mængder olie til Kina.

Se også:
Fast russisk rutefart
Rusland bygger verdens længste rørledning

Rusland sætter atom-isbryder ind i grænsekamp med Danmark 
 
Tilføj kommentar