22.05.11 Sidst i april løb flere russiske
provinser tør for benzin. Præmierminister Vladimir Putin krævede
som sædvanlig omgående handling. Årsagerne skulle findes og de skyldige
stilles til ansvar for deres handlinger.
Forløbet er imidlertid ikke de store mysterium. Da den usikre situation i Nordafrika og Mellemøsten i begyndelsen af 2011 begyndte at presse olieprisen i vejret, steg benzinpriserne i Rusland også. Det er ikke godt i et valgår og præmierminister Vladimir Putin beordrede olieindustrien til at sænke priserne på det russiske hjemmemarked. Men dermed forsvandt også olieselskabernes tilskyndelse til at forsyne hjemmemarkedet. I stedet valgte de at øge eksporten til markeder, hvor priserne lå 1,5-2 gange højere. To måneder senere begyndte lagrene i tyve russiske delstater at slippe op og situationen blev forværret, da såningen begyndte på markerne og en række raffinaderier blev lukket ned for istandsættelse.
Økonomisk hovsa-politikEn så eklatant mangel på økonomiske forståelse bringer mindelser om Gorbatjovs alkohol-politik midt i firserne. Generalsekretærens strikse love førte til en kraftigt fald i statens indtægter fra afgifter på vodka og anden spiritus og det førte også til, at folk begyndte at hamstre sukker og gær — uundværlige ingredienser for hjemmebrændere.
Putin burde imidlertid være klogere end Gorbatjov og det burde således være præmierministeren selv, der bliver stillet til ansvar. Men - eftersom Putin er urørlig - så det er olieindustrien, der bliver straffet. Sådan da. Energiministeriet og industrien er blevet enige om, at standse olieeksporten helt i en måned mod at industrien må hæve prisen med 5%. Vel og mærke i forhold til de nuværende høje priser, så benzinpriserne nu bliver højere, end de var i februar, da Putin tvang industrien til at fastfryse priserne. De russiske olieselskaber har med statens mellemkomst indgået en kartelaftale.