Petropanik
Det
er først indenfor de seneste uger, at panikken er begyndt at brede
sige blandt almindelige russiske forbrugere. I den russiske
energisektor har Vestens sanktioner imidlertid gjort ondt fra dag ét. Industrien
er dybt afhængig
af udenlandsk teknologi for at udvinde den ofte svært tilgængelige
russiske olie og gas. Faktisk er produktionen allerede begyndt at
falde på særligt vanskelige felter. Derfor
blev september
og oktober ét
langt stormløb på de russiske regeringskontorer. Først anmodede
gaskoncernen Novotekom 2,6 mia dollars fra den såkaldte nationale
velstandsfond til at finansiere en terminal til produktion af LNG-gas
(liquified natural gas - flydendegjort naturgas). Senere erklærede også selskabet Lukoil,
at de vil have del af kagen. Og til sidst meldte verdens største olieselskab Rosneft sig i koret af klagende koncerner med et krav på 1,5 trillioner rubler, hvilket dengang svarede til omkring
40 mia dollars.
Ringe i vandet
Denne «gigantomani» parret medstatens ukritiske støtte til
oliegiganternes mange opkøb skabte en usund forretningskultur, med
lav produktivitet og stærkt voksende gæld. Så da Rosneft i marts
2013 opkøbte TNK-BP og med med 218.000 ansatte og næsten 5 procent
af verdens samlede olieproduktion kunne kalde sig verdens største
olieselskab, var markedets reaktion yderst forbeholden.