Kina og kullet
Kinesisk økonomi kører på kul. Rigtigt meget kul.
06.07.11 I 2010 overhalede Kina USA, som verdens mest energiforbrugende nation. Landet står nu for 20 procent af verdens samlede energiforbrug og 25 procent af verdens samlede CO2-udledning. Forskellen på de to tal skyldes Kinas enorme forbrug af kul, der danner mere end dobbelt så meget kuldioxid ved afbrænding end naturgas og dækker omkring 70 procent af landets samlede energiforbrug.
Der brydes i dag tre milliarder tons kul årligt i Kina. Det svarer til 45 procent af verdens samlede produktion. Regner man i olieekvivalenter, så er det dobbelt så meget som Saudi-Arabiens olieeksport. Målt i energiforbrug forbrændes næsten halvdelen af alt kul (48 procent) i Riget i Midten.
Produktionen presset
Kina har fra 2000 til 2010 haft en årlig økonomisk vækst på i gennemsnit 10,4 procent. De årlige produktionsstigninger i kulminerne har i snit ligget på 8,9 procent - fra første kvartal 2009 til første kvartal 2010 steg produktionen med hele 28 procent. Spørgsmålet er imidlertid, hvor længe den kinesiske kulproduktion kan følge med udviklingen over mineskakterne. Kina menes at have omkring 110 miliarder tons tilgængelig kul i undergrunden. Med det nuværende forbrug på 3 mia tons om året, er der altså kul nok til 37 års produktion. Men med årlige vækstrater i produktionen på mellem syv og ni procent, så vil produktionen fordobles indenfor de nærmeste 8-10 år og kulreserverne slippe op tidligere.
De største kuleksportører. Bemærk kolonnen til højre. http://en.wikipedia.org/wiki/Coal#Major_coal_exporters Hentet Wikipedia d. 18.10.11.
Stigende eksport
Flere analyser tyder imidlertid på, at produktionen aldrig vil kunne nå over seks milliarder tons årligt, men at den vil toppe på 5,1 mia tons allerede i 2027. Måske før. Kina importerede sidste år 150 millioner tons kul — dobbelt så meget som i 2010. Det svarer til 60 procent af Australiens eksport — for tiden verdens største kuleksportør.
Men Kina er ikke alene på markedet. Indien forventes i 2015 at ville importere 250 millioner tons årligt. Der er derfor lagt i kakkelovnen til et slagsmål om Australiens, USAs, Indonesiens og Mongoliets kulreserver.
Se også:
Medium-Term Coal Market Report 2011
Tilføj kommentar
