olie
Priser, strategi og reserver
gas
naturgas, NLG, skifergas
kul
brun-, sten- og -minedrift
sikkerhed
økonomisk og militær
kernekraft
om a-kraft
vedvarende energi
om alternativerne
 

Klimanøl kan koste kassen


02.07.11 Det kan koste den amerikanske økonomi én million arbejdspladser og tre billioner dollars i udebleven økonomisk vækst, hvis overgangen til alternative energikilder bliver forsinket blot fem år. Det forudser en ny rapport finansieret af internetgiganten Googles velgørenhedsgren Google.org. Rapporten er baseret på McKinsey & Companys "US low-carbon-economics tool" - en økonomisk model udviklet til brug for NGO'er. 

Google.org har brugt modellen til at regne på konsekvenserne af massiv satsning på elbiler, batteriteknologi, vedvarende energi samt energilagring i det eksisterende elnet. Beregningerne viser, at hvis man investerer i ny teknologi allerede nu, vil det i 2030 kunne skabe 1,1 mio ny jobs og årligt bidrage med 155 mia dollars på det amerikanske BNP. Samtidigt vil den enkelte amerikanske husstands energiudgifter falde med 942 dollars om året og landets samlede udledning af drivhusgasser vil falde med 13 procent. I 2050 vil den årlige gevinst beløbe sig til 600 milliarder og udledningerne vil falde med 55%. Hvis USA ønsker at sænke sine udslip af drivhusgasser yderligere vil det ifølge Google.org kræve andre politiske initiativer, der gør fx. kuludvinding urentabel.

Ill: jeffreyhill.typepad.com
 
Tilføj kommentar