olie
Priser, strategi og reserver
gas
naturgas, NLG, skifergas
kul
brun-, sten- og -minedrift
sikkerhed
økonomisk og militær
kernekraft
om a-kraft
vedvarende energi
om alternativerne
 

Truslen, der blev væk

 
 
Nye teknologier har berøvet klimaoptimisterne for katastrofescenariet peak oil. Kilde: The Oil Drum


06.08.12 Vi kender alle argumentet: Vi kan ligeså godt udfase de fossile brændsler - vi løber jo alligevel snart tør for olie og gas.
Imidlertid har klimaoptimisternes CO2-neutrale yndlingsargument fået sig skud for boven. Alt tyder nemlig på, at de irakiske oliereserver, nordamerikansk oliesand og hidtil utilgængelige reserver tilsammen kan skubbe peak oil – tidspunktet, hvor olieproduktionen formodes at toppe – et godt stykke ud i fremtiden.

Ifølge det internationale energiagentur IEA toppede produktionen af den klassisk udvundne gas og olie allerede i 2006, men det er blevet og vil blive opvejet af såkaldt utraditionelle kilder, dvs. tjæresand og skifer. I en rapport skrevet af tidligere vicedirektør i det stor italienske olieselskab Eni, Leonardo Maugeri spås det, at USA i kraft af olieskiferreserverne vil blive verdens næststørste olieproducent fra 2020. Også den amerikanske skifergasproduktion spås store muligheder.

Lavere priser, højere omkostninger
Dermed har klimabekymrede politikere og NGO’er mistet et belejligt argument overfor klimaskeptikerne. Hvorfor investere gigantiske summer i ny teknologi og infrastruktur, når der er olie og gas til mange årtier endnu? Leonardo Maugeri mener sågar, at produktionen af olie og gas kan stige så voldsomt, at vi vil opleve kraftige prisfald.

Mens prisen på fossile brændsler måske vil falde, vil de miljømæssige omkostninger ved udvinding stige. Der går rundt regnet en liter olie på at udvinde to liter olie af tjæresand. I jagten på skifergas skal der nogle gange over tre millioner liter vand til at bore en enkelt skifergasbrønd - vand, der afhængig af undergrundens beskaffenhed måske efterfølgende skal behandles som spildevand. Jo kortere tid gas kan udvindes af en brønd, desto større bliver vandforbruget og dermed mængden af spildevand.

Sovepude
Ikke alle tror imidlertid på de optimistiske prognoser for skifergasindustrien. Af en artikelserie i New York times sidste sommer fremgik det, at produktionen i skifergasbrøndene falder langt hurtigere end ventet.
- Det betyder, at der må bores flere og flere med stadig højere omkostninger, hvilket igen betyder, at der må lånes stadig flere penge – i kontrast til en pengestrøm fra produktionen, som halter stadig mere bagud, skrev Jeremy Leggett, geolog og tidligere konsulent for olieindustrien i The Guardian for nyligt. Han og flere andre omtaler skifergasboomet, som et »gigantisk pyramidespil.«
 
Iagttagere vurderer, at de mange ubekendte i jagten på olie vil få priserne til at fluktuere de næste par år. Det samme gælder formentligt gasmarkedet. Det amerikanske hjemmemarked er lige nu oversvømmet, men giganter som Rusland står på spring til at etablere en stor produktion af flydende naturgas, LNG. 
Alt andet lige vil usikkerheden yderligere dæmpe markedets lyst til at investere langsigtet i de teknologier og de infrastrukturer, der skal til, for at vedvarende energi kan erstatte fossile brændsler. Dermed ligger fremtidens sikkerheds- og energisikkerhedspolitik tungt på politikerners bord. For selv om peak oil måske nok er aflyst, så er drivhuseffekten så vidt vides ikke.

Kilder:

The Guardian

Information
Enercurity: Skifergassnooze

Illustration:
The Oil Drum

 
Tilføj kommentar