olie
Priser, strategi og reserver
gas
naturgas, NLG, skifergas
kul
brun-, sten- og -minedrift
sikkerhed
økonomisk og militær
kernekraft
om a-kraft
vedvarende energi
om alternativerne
 

Subisidernes svøbe II

 
 
De nye toner i Syrien-konflikten har fået olieprisen til at falde, men ifølge IEA kan priserne falde yderligere pga situationen i blandt andet Indien.
16.09.13 På det nys overståede G20-topmøde i Sankt Petersborg forpligtede klodens tyve største økonomier sig til at ”rationalisere og udfase ineffektive subsidier på fossile brændsler". Erklæringen rummer ingen håndfaste forpligtelser eller frister, men for to medlemmer - Indien og Indonesien - er en udfasning et spørgsmål om tid.

Faldende priser i udsigt
Ligesom en række fattigere u-lande lider de to G-20-medlemmer af elendige offentlige finanser og stadigt dårligere vekselkurser overfor dollaren. Samlet set er u-landenes valutakurserne i år faldet 6,8% overfor dollaren. Således er den filipinske peso i år faldet med foreløbigt 6,3% overfor dollaren, den malajiske ringgit med 6,6, den peruanske sol med 7.8 procent og den indiske rupee er faldet med næste 14 procent.
Eftersom olie handles i dollars, har det gjort olie voldsomt meget dyrere.
Udviklingen dæmper efterspørgslen og dermed olieprisen. Over de sidste fem år er ulandenes efterspørgsel på olie ellers vokset 3,6 procent årligt, men de tider er forbi. IEA forventer, at væksten i år kun vil blive 2,6%.

Subsidier udhuler statsbudgetter
Hvis inflationen ikke kommer under kontrol, kan efterspørgslen – eller rette købekraften – falde yderligere.
Fortsat faldende valutakurser kan nemlig tvinge regeringer i den tredje verden til at skære kraftigt i subsidierne på olie. Regeringerne er fanget i ond cirkel, hvor inflation fordyrer olieimport, fordyrer subsidieringen, forstørrer landenes budgetunderskud, hvilket yderligere undergraver tilliden til de respektive landes valutaer, giver mere inflation - og underminerer de nationale energiselskabers kreditværdighed.Fra den ene dag til den anden steg prisen på diesel med 44 procent og lavoktavbenzin med 22%.

Intet valg
 
En udfasning burde ellers ligge lige for: ifølge IEA bruger verdens lande tilsammen 500 mia dollars årligt på at holde priserne på fossile brændsler kunstigt nede. En udfasning af samtlige subsidier vil ifølge energiagenturet kunne nedbringe CO2-udledningerne med 10 procent frem til 2050 og sænke efterspørgslen tilsvarende. En udfasning af subsidierne vil være godt for miljøet og godt for de respektive landes statsfinanser.

Djakarta giver op
I flere lande er forsøg på udfasning af subsidier endt i protester og gadekampe. Mange regeringer indrømmer, at subsidierne sjældent gavner de allerfattigste, men de viger alligevel tilbage for en udfasning af frygt for protester blandt middelklassen.
Men stadigt flere regeringers økonomi er så ringe, at de ikke har noget valg. I juni så Indonesien sig nødsaget til at skære i sine subsidier, der har udgjort 17 procent af statens udgifter. Fra den ene dag til den anden steg prisen på diesel med 44 procent og lavoktavbenzin med 22%.

I Indien holder man stand. Regeringen i Delhi vil i år bruge 15 mia dollars på at holde energipriserne nede, men det bliver måske ikke ved at gå. Man opererer igen i år med budgetunderskud på over fem procent, og præmierminister Manmohan Singh har bedt Ministeriet for olie og gas at mindske olieimporten med 25 mia dollars. I skatteåret 2012-13 blev der importeret råolie for 144 mia dollars. Indien importerer omkring 80 procent af sin olie.

Se også:
Subsidiernes svøbe I: Iran
Asiatisk mineboom i Australien
Indien skruer borebissen på

Kilder:
Пикирующие курсы валют развивающихся стран подорвут спрос на нефть
Oil ministry works out plan slash oil import bill

Emerging Market Currency Depreciation May Hit Oil Demand,Force Subsidy Cuts 

G-20 to phase out super greenhouse gas fossil fuel subsidies

Oil subsidies
Loss on subsidised fuel sale may touch Rs. 1.8 lakh crore: Oil Minister
Bearing the consequences of Indonesia’s fuel subsidy

 
Tilføj kommentar