Grøn oprustning

11.01.11 På føderalt plan druknede den ved midtvejsvalget, men regionalt lever den amerikanske klimadebat stadig. Flere delstater har vedtaget egne klimamål og flere firmaer indført egne CO2-krav til deres underleverandører. Nu melder endnu en spiller sig på banen: den amerikanske flåde. 

Det amerikanske forsvar er landets største indkøber af fossile brændsler og står for to procent af det samlede forbrug af fossile brændstoffer i USA – heraf bruger flåden omkring 40 procent.  Søværnet råder over 12.000 km2 land og 72.000 bygninger og har sat sig det mål, at halvdelen af dens baser i 2020 ved hjælp af geotermisk energi, sol-, vind- og bølgeenergi skal være selvforsynende med energi – og om muligt – levere strøm det amerikanske el-net. Men også i indsatsområder vil søværnet være selvforsynende. Selve flåden er for 17 procent vedkommende atomdrevet, men arbejder sammen med landbrugs og -energiministeriet på at udvikle biobrændsler baseret på blandt andet hør og alger til eksisterende skibe og fly. 

400 kr per liter
Fordelene ved at nedbringe sit behov for brændstofleverancer er til at tage og føle på. Mens en liter benzin i USA koster omkring fire kroner, kan prisen på en liter benzin, der i lastbilkorteger er blevet transporteret til de mest afsides egne af Afghanistan, snige sig op over 400 kroner per liter. Og transporterne er også dyre i menneskeliv. Siden 2001 er ettusinde amerikanske soldater blevet dræbt under brændstoftransporter i Irak og Afghanistan. 

En analyse foretaget for den amerikanske hær i 2007 viste, at det krævede 35.000 soldater og et tusinde lastbiler at forsyne de dengang 300.000 amerikanske soldater i olielandet Irak med olie, der blandt andet gik til køling af uisolerede telte. Hærens særlige udrustningsstyrke udviklede derpå en skum, som kan sprøjtes på ydersiden af telte og dermed sænke energiforbruget til køling, hvilket angiveligt sparer den amerikanske hær for omkring seks milliarder kroner om året. 

Olieautonomi
Flådens argument er, at energieffektivisering og nye energikilder kan redde liv, men det er næppe hele forklaringen bag flådens ressourcebevidsthed. Jo lavere tabstal, desto lavere er risikoen for at miste opbakning til militære aktioner i befolkningen. Hvis flådens baser samtidigt bliver uafhængige af eller ligefrem leverandører til den amerikanske elforsyning, vil den tynge militærbudgetter mindre og sætte USA i stand til at opretholde militært engagement længere. Og flere steder.

Endelig er US Navy ikke blind for, at det amerikanske forsvar er så stor en spiller, at den kan kick-starte en udvikling væk fra, hvad der måske er USA's største sikkerhedsmæssige problem, nemlig den nordamerikanske afhængighed af udenlandsk olie.

Se også:
Defence bill undermines security