Brændstoffattigdom
Antikvariaterne har solgt rekordmange bøger denne vinter.
22.01.10 Mange britiske pensionister har ikke andet at smide i kaminen end bøger. De lever i såkaldt brændstoffattigdom, dvs. at de har så lidt at gøre godt med, at de skal spare på brændslet for at kunne købe mad. Og så vælger mange at købe tykke bøger til 50 penny kiloet i stedet for kul til 50 penny per halvkilo.
Brændstoffattigdom er et nyt ord. Foreløbigt findes det kun på engelsk Wikipedia, men måske bliver artiklen snart oversat til andre sprog. En af de mest oplagte kandidater er ukrainsk.
Ukraine indgik sidste år en ti-årig rammeaftale med det russiske gasselskab Gazprom. Den fik den karismatiske ukrainske præmierminister Julija Timosjenko udlagt som en sejr. Man skulle ganske vist betale markedspriser for den russiske gas, men det ville mindske Moskvas muligheder for politisk afpresning af Kiev. Samtidigt fik man en klækkelig rabat samt sikring for, at Ukraine fortsat kunne opkræve et transitgebyr for at lade russisk gas strømme gennem det ukrainske rørnet.
Timosjenko tog imidlertid ikke højde for, at Ukraine kunne glide ind i en økonomisk krise, der ville gøre rammeaftalen langt mindre fordelagtig. Således har Ukraine forpligtet sig til at aftage større mængder end den kriseramte økonomi har haft brug for i 2009 og man er blevet opkrævet store bøder. Transitforretningen er heller ikke så god. Tariffen er ganske vist fordoblet til 2,7 dollar pr 1000 m3 pr 100 km, men de penge skal række til vedligehold og til at købe brændstof til de turbiner, der sender gassen vestover. Og de drives af russisk gas, som er blevet seks gange dyrere ...
Timosjenko er ikke blevet straffet af vælgerne for sin ikke særligt heldige handel med russerne. Tværtimod blev hun med 24 procent af stemmerne nummer to ved første runde af præsidentvalget i landet. Forklaringen er den simple, at aftalen ikke har haft betydning for befolkningen. Gaspriserne subsidieres fortsat kraftigt og de ukrainske forbrugere betaler kun en brøkdel af, hvad en dansk forbruger betaler.
Det er imidlertid et spørgsmål om tid førend regningen vil nå ud til ukrainerne. Gasregningen for november måtte betales med lån fra IMF, der derpå smækkede kassen med krav om en liberalisering af det ukrainske gasmarked. Regningen for december måtte betales af Nationalbankens reserver. Uanset hvad, så er der lagt i kakkelovnen til landets næste præsident. Han eller hun vil få valget mellem statsbankerot eller at liberalisere landets gasmarked og formodentligt kaste mange vælgere ud i brændstoffattigdom.
Kilder:
Wikipedia, Orientering, Den ukrainske valgkommission, Kommersant
Tilføj kommentar
