Sure sild
De stigende mængder af CO2 i atmosfæren gør oceanerne sure.
KLIMA 12.03.10 Den globale opvarmning er lagt på is. EU's klimakommissær Connie Hedegaard mener tidligst at en bindende aftale om reduktion af CO2-udledninger kan indgås i 2011. Samtidigt har FN's generalsekretær Ban Ki-moon nedsat en kommission, der skal kulegrave organisationens klimapanel IPCCs seneste rapport. Det sker efter vinterens afsløringer af, at britiske medlemmer af panelet har udeladt statistisk materiale, der ikke passede ind i deres forudsigelser.
Mens FN-kommissionen vil under undersøge, om der nu virkelig er statistisk belæg for at voksende CO2-koncentrationer i atmosfæren vil påvirke klimaet, så stiger havenes optag af CO2. Når kuldioxid reagerer med vand, dannes der kulsyre. Dvs. jo mere kuldioxid, der er i atmosfæren, desto surere bliver havene. Det vil i bogstaveligste forstand vil gøre livet surt for de af havets organismer, der opbygger ydre skeletter af kalk. Havenes gennemsnitlige surhedsgrad ligger i dag på 8,1, men forventes at kunne falde til 7,8-7,6 pH.
Det betyder ikke, at koralrev og muslingebanker vil ætse bort, men forsuringen vil gøre det vanskeligere for visse organismer at danne kalkskaller. Når kulsyre nedbrydes og afgiver brintioner, så omdannes syren ganske vist enten til bikarbonat (HCO3-) eller til kultrioxid (CO3-), som havets organismer udnytter til at opbygge skaller og skeletter via en reaktion med calcium. I praksis reagerer karbonat-ionerne dog med de frie brintioner og danner bikarbonat – ikke det vigtige vigtige kultrioxid, som skal til for at danne kalk.
Geologiske aflejringer tyder på, at verdenshavene ved flere lejligheder har være så sure, at det har medført marine kollaps, hvor helt op mod 90 procent af alle kendte plante og dyrearter i havene uddøde. Sidst det skete var for omkring 65 mio år siden, formodentligt pga. et gigantisk meteoritnedslag på Yucatan-halvøen og årtusinders heftig vulkansk aktivitet i det, der i dag er Indien.
Australske forskere mener, at forsuringen allerede om 30 år kan true Sydhavets mindste beboere og nu advarer svenske forskere også mod en forsuring af Østersøen. Denne forsuring kan endda blive voldsommere end i verdenshavene.
DR, Ingeniøren
Mens FN-kommissionen vil under undersøge, om der nu virkelig er statistisk belæg for at voksende CO2-koncentrationer i atmosfæren vil påvirke klimaet, så stiger havenes optag af CO2. Når kuldioxid reagerer med vand, dannes der kulsyre. Dvs. jo mere kuldioxid, der er i atmosfæren, desto surere bliver havene. Det vil i bogstaveligste forstand vil gøre livet surt for de af havets organismer, der opbygger ydre skeletter af kalk. Havenes gennemsnitlige surhedsgrad ligger i dag på 8,1, men forventes at kunne falde til 7,8-7,6 pH.
Det betyder ikke, at koralrev og muslingebanker vil ætse bort, men forsuringen vil gøre det vanskeligere for visse organismer at danne kalkskaller. Når kulsyre nedbrydes og afgiver brintioner, så omdannes syren ganske vist enten til bikarbonat (HCO3-) eller til kultrioxid (CO3-), som havets organismer udnytter til at opbygge skaller og skeletter via en reaktion med calcium. I praksis reagerer karbonat-ionerne dog med de frie brintioner og danner bikarbonat – ikke det vigtige vigtige kultrioxid, som skal til for at danne kalk.
Geologiske aflejringer tyder på, at verdenshavene ved flere lejligheder har være så sure, at det har medført marine kollaps, hvor helt op mod 90 procent af alle kendte plante og dyrearter i havene uddøde. Sidst det skete var for omkring 65 mio år siden, formodentligt pga. et gigantisk meteoritnedslag på Yucatan-halvøen og årtusinders heftig vulkansk aktivitet i det, der i dag er Indien.
Australske forskere mener, at forsuringen allerede om 30 år kan true Sydhavets mindste beboere og nu advarer svenske forskere også mod en forsuring af Østersøen. Denne forsuring kan endda blive voldsommere end i verdenshavene.
DR, Ingeniøren
Tilføj kommentar
