Produktionen af fuelolie vil imidlertid stige i takt med at de gode og lettilgængelige oliefelter efterhånden tørrer ud. Flere olieselskaber afsøger derfor mulighederne for at minimere tabet på fuelolien. At drive raffinaderianlæg med fuelolie kræver store investeringer i røgrensning og kun en brøkdel af fuelolien kan bruges på den måde. Hydrocrackere - pyrolyseanlæg, der kan nedbryde lange kulbrintekæder til kortere og dermed til lettere brændstoffer med en højere markedsværdi - koster tocifrede milliardbeløb, hvilket får nogle olieselskaber til at tøve.
Uanset hvad raffinaderierne vælger at gøre, så vil regningen i sidste ende gå ubeskåret til forbrugerne.