Biobenzin på bålet

12.09.11 Da urolighederne rullede ind over Tunesien, Libyen, Egypten, Yemen, Bahrain og Syrien var de måske ikke så meget drevet af frihedstrang, som desperation over stadigt stigende fødevarepriser. Det er budskabet i en ny rapport fra New England Complex Systems Institute. Og forfatterne advarer om, at fødevarepriserne nærmer sig et niveau, hvor det truer den sociale og politiske stabilitet globalt. 

Forskerne har taget udgangspunkt i 30 tilfælde af voldsomme sammenstød verden over mellem sikkerhedsstyrker og demonstranter, der protestede over høje fødevarepriser i årene 2004-2011. Plotter man disse sammenstød ind på en graf over de globale fødevarepriser, viser det sig, at de fleste brød ud, da fødevarepriserne passerede 210 på FAOs fødevareprisindex (2004 = 100). Det gjorde de lige før verdensøkonomiens nedsmeltning i 2008, og det gjorde de i begyndelsen af 2011.

Ikke kun arabisk fænomen
Unge demonstranter i Nordafrika og Mellemøsten har næppe oplevet det arabiske forår som en socialt betinget refleks overfor dyre fødevarer. Det er heller ikke forfatternes påstand, at det var høje nationale fødevarepriser, der fik oprørene til at bryde ud uafhængigt af hinanden. Deres påstand er blot, at høje fødevarepriser kan have været den udløsende faktor, der tvang i forvejen sårbare grupper på gaden, fordi de i bogstaveligste forstand intet har at miste. Under den sidste bølge af fødevareoprør i 2008 var der således voldelige sammenstød så forskelllige steder som Mozambique, Yemen, Cameroon, Sudan, Cote D'Ivoire, Haiti, Ægypten, Somalia og Tunesien - lande, der ikke kan påstås at have meget tilfælles sprogligt, religiøst og kulturelt. Før uroen brød ud i Tunesien i december 2010 havde der været uro i Mozambique, og efter oprøreret nåede Syrien, brød der også uroligheder ud i Uganda.


Forfatterne advarer om, at verden bliver stadig mere sårbar overfor udsving i fødevarepriserne. Selvforsyningslandbrug spiller en stadigt mindre rolle og stadigt flere fattige lande er helt afhængige af fødevareimport - og dermed af de globale fødevarepriser. Og, understreger forfatterne, når sulten truer, bliver der ikke differentieret mellem regimers mangeårige forsømmelser og en manglende evne til at sikre den enkeltes sikkerhed her og nu. Nærmere bestemt en manglende evne til at sikre fødevarer til overkommelige priser her og nu. Om regimet har reel indflydelse på fødevarepriserne eller ej, er uden betydning, påpeger forfatterne, der også den slags fødevareoprør også kan bryde ud i demokratiske stater.  

Det er ikke første gang, at forskerne bag undersøgelsen, Marco Lagi, Karla Z. Bertrand og Yaneer Bar-Yam fra New England Complex Systems Institute advarer mod social uro. Det gjorde de også i en regeringsrapport d. 10. december 2010. Fire dage senere satte Mohamed Bouazizi ild til sig selv og startede den tunesiske revolution. Forfatterne anbefaler de amerikanske politikere at revidere USAs politik på biobrændselsområdet samt at rulle liberaliseringen af råvaremarkedet delvist tilbage.

The Food Crises and Political Instability in North Africa and the Middle East, Marco Lagi, Karla Z. Bertrand and Yaneer Bar-Yam, New England Complex Systems Institute.