Kulbrintegudens vrede

 

 

En træt finansminister. Olieprisen tvinger Anton Siluanov til at revidere finansloven for 2016.

22.01.2016 Pessimister havde talt om det længe og analytikere ikke udelukket det. Alligevel kom det som en chok for de fleste, da prisen for en tønde olie i sidste uge faldt til under 30 dollars.
- Et Rusland, hvor olien koster 50 og et Rusland, hvor olien koster 30 dollars per tønde — det er to forskellige lande. Vi udvinder 10 millioner tønder olie om dagen og en forskel på 20 dollars giver et tab på 200 mio dollars om dagen eller 70 milliarder om året, udtalte aktieanalytiker Jaroslav Podsevatkin til finansmagasinet RBK mandag den 18. januar.¹

Rammer de svageste
De russiske politikere var faktisk vågnet op i et andet Rusland. Få uger inde i det nye år er den russiske regering nødt til at revidere finansloven for 2016, der var baseret på en gennemsnitslig pris per tønde på 50 dollars. Ifølge «Vedomosti» har finansministeriet givet ministerier og styrelser ordre til at nedbringe antallet af medarbejdere med 10 procent og spare 10 procent på alle andre poster. Og angiveligt cirkulerer der en mundtlig ordre om at finde yderligere besparelser.²

Krisen rammer først og fremmest den almindelige russer. Den reelle arbejdsløshed menes i forvejen at ligge på den forkerte side af 25³% af arbejdsstyrken og 70 % af russerne oplyser, at de bruger mindst halvdelen af deres indkomst på mad. De russiske kontrasanktioner har sendt priserne på fødevarer i vejret, og det russiske landbrug har ikke kunnet øge produktionen pga den høje rente⁴, som centralbanken håber vil kunne standse kapitalflugten ud af Rusland.

Rusland på sprøjten
Det vrimler med russiske ordspil, der beskriver Ruslands had-kærlighedsforhold til olien. Ifølge ét sidder landet «på olienålen» i betydningen, at Rusland«er på sprøjten». Et andet mundheld lyder: «Olien falder ikke, olien hævner».
Den 11. december fik Rusland måske et nyt mundheld. Under det direkte debatprogram Personalno vasj på Ekho Moskvy skrev en lytter ind på Twitter og spurgte:

-Mozjet my prognevili uglevodoroditsu?
-Har vi mon vakt kulbrintegudindens vrede?⁵

Priserne sættes i bevægelse af finansspekulanter, hvilket reducerer effekten af reelle faktorer som efterspørsel og udbud til nul (…) Finansbobler, markedsmanipulationer, overdreven regulering, regionale forskelle — disse forvrængninger er så groteske, at man kan stille sig selv spørgsmålet: er der overhovedet et »marked» for olie?

Setjin har ret for så vidt, at oliepriserne udelukkende er baseret på handel med værdipapirer. Fx. spekuleres der nu i, at olieprisen kan komme helt ned under 20⁷. Der findes imidlertid også andre årsager til den lave oliepris.
Én årsag er, at der på verdensplan stadig produceres mere olie end der forbruges. Den kinesiske vækst skuffer stadig, de strategiske reserver er fyldt til randen og sanktionerne mod den iranske olie er ophævet.
En anden årsag til at olieprisen falder er, at olie handles i dollars og dollarkursen i to år har været på vej op. Selvom prisen målt i dollars er rekordlav, er den målt i andre valutaer stadig dyr, hvilket sænker efterspørgslen. Ifølge analysefirmaet Stanley Morgan er det overproduktion, der har bragt olieprisen fra 100 ned til 60, men dollareffekten, der har bragt den fra 55 ned til de nuværende 28 dollars⁸.

 

 

Danimir Praigh? Putins store popularitet skyldes ikke mindst, at han har kunnet dele ud af indtægerne fra Ruslands olie- og gaseksport.

Fossil udenrigspolitik
De nye prisfald rammer de russiske energiselskaber hårdt. Flere har selv i de forgangne fede år har haft svært ved at tjene penge trods en række skattefritagelser. I Rosnefts tilfælde skyldes først og fremmest agressiv opkøbspolitik. Mest berømt var opkøbet af TNK-BP i 2013 for 55 mia dollars. Markedet kunne imidlertid ikke se det fantastiske i hverket opkøbet eller i firmaets nøgletal⁹, og i dag har Rosneft en markedsværdi på kun 34 mia dollars¹⁰.